Julen er nu forbi. Julen var hjerternes fest. Jeg håber, at dit hjerte var stort, åbent og givende, og at du havde en skøn fest.
Vores hjerte må nemlig være stort, rummeligt og åbent – både for at kunne modtage og for at kunne give.
Tit er det desværre ikke helt tilfældet!
Tit er vores hjerte tynget og knuget helt sammen af nag, jalousi, negative følelser, tvivl og ikke mindst frygt.
Til – alt for tit – slæber vi rundt på gammelt skidt og bras, historier, vi ikke kan slippe og mennesker, vi ikke kan tilgive.
I dette blog vil jeg gerne slå et slag for tilgivelse.
Hvad er tilgivelse?
Tilgivelse handler for mig ikke nødvendigvis om religion.
Tilgivelse er for mig et valg. En intention. Tilgivelse er for mig ikke at gøre noget. Tilgivelse er at vælge noget. Det er en indre proces. En indre healing.
Du kan vælge at give slip på en bestemt tanke. Eller du kan vælge at tilgive dig selv eller andre.
Hvorfor skal du tilgive?
At praktisere tilgivelse er så vigtigt, fordi ….
- Du frigiver en masse energi, som ellers er bundet og fastholdt i en fortid, som du aldrig nogen sinde kan lave om på.
- Du giver slip og kan begynde at være helt til stede i nutiden.
- Du vil føle mindre smerte eller lidelse.
- Du så at sige vasker tavlen ren og kan starte forfra.
Det kan godt virke svært og lidt ulogisk at skulle tilgive.
Dit ego vil med garanti stritte voldsomt imod.
Det kan jo være, at der er sket noget fuldstændigt utilgiveligt i dit liv.
Et eksempel fra det virkelig liv: En pige, jeg kender, har været udsat for en modbydelig forbrydelse af seksuel karakter. Vi talte meget om T-ordet, og hun var i lang tid fuldstændigt stålsat: Aldrig, aldrig, aldrig ville eller kunne hun tilgive denne gerningsmand for det, som han havde gjort. Aldrig.
Hun troede fejlagtigt, at hun derved kom til at billige det, som var sket. At hun dermed lod ham slippe fri.
Men tilgivelse betyder IKKE, at du synes krænkelsen eller svigtet var i orden.
Ved ikke at ville tilgive, opnåede hun kun det at genskabe den negative oplevelse igen og igen. Uge for uge. Måned for måned. År for år. Årti for årti.
Jeg kalder det ”recycled garbage”.
Du må altså endelig ikke tænke, at tilgivelse er det samme som at anerkende eller billige det, som er sket.
Tilgivelse er IKKE at acceptere.
Nej, tilgivelse handler i virkeligheden om, at DU skal få det bedre.
At tilgive betyder simpelt hen at give slip.
Du skal sætte dig selv fri. Du holder nemlig dig selv fange i den gamle historie. Du holder dig selv fanget i en offerrolle. Fanget i din egen smerte.
Er det ikke på tide, at du tager måske bare små bitte skridt i retning mod at tilgive den eller dem, som har gjort dig ondt på den ene eller den anden måde?
For din egen skyld!
Du behøver ikke at skulle møde dem fysisk. Du behøver ikke engang at sige noget til dem. Selve healingen foregår inde i dig.
Sæt dig selv fri!
Tilgivelse handler som sagt om at sætte sig selv fri. Vi vil aldrig kunne lave om, på det, som er sket – desværre. Det eneste vi kan lave om på, at den måde, hvorpå vi håndterer det på og efterfølgende lever vores liv på.
Hvis dette virker alt for overvældende for dig, vil jeg foreslå, at du starter et lidt andet sted: Start med at tilgive dig selv! Derefter kan du stille og roligt gå videre med at tilgive andre.
Hvorfor er det så vigtigt også at tilgive sig selv:
- Du har måske også trampet på andre mennesker, sagt noget dumt eller sårende til en anden? Det kan være, at du ikke var i stand til at handle bedre i den pågældende situation. Du var måske ikke klogere dengang. Men det er du heldigvis nu.
- Den skyld, du bærer rundt på holder dig fanget i fortiden og i frygt for fremtiden.
- Du er – eller har måske været – hård og uforsonlig mod dig selv? Du holder dig måske fast i et gammelt frygtbasseret mønster, som ikke tjener dig overhovedet?
Hvordan starter man processen med at tilgive sig selv: Jeg vil råde dig til at starte med at blive opmærksom på dine tanker. Vær et venligt vidne til tankerne.
Hver gang du så dunker dig selv i hovedet og føler skyld eller skam over noget, du tidligere har gjort eller sagt eller måske ikke har gjort, kan du med fordel bruge dette mantra, som jeg har fra Gaby Bernstein:
Jeg tilgiver mig selv for at vælge frygt. Jeg vælger kærlighed i stedet.
Her i starten af januar kunne det måske være en slags nytårsforsæt for dig at praktisere tilgivelse? Tilgivelse af andre eller tilgivelse af dig selv.
Du kunne måske udnævne tirsdag og torsdag til T-dage, hvor du i første omgang øver dig i at tilgive dig selv hver gang du bliver opmærksom på, at du holder dig selv fast i frygt, mørke, angst og selvdestruktion.
Prøv virkeligt at vælge tilgivelse og dermed frihed i stedet for at lytte til dit lille ego’s trang til at have ret. Hvad vil du helst: have ret eller være glad og fri?
Sig: Jeg tilgiver mig selv for at have denne tanke. Jeg vælger kærlighed i stedet.