Jubbiii.
Nu er der snart udsigt til sommerferie – om det bliver i Danmark eller måske i udlandet er lidt underordnet i forhold til temaet for denne blog: at tage på sommerferie uden stress.
Vores sommerferie betyder så meget for mange af os:
Det er en skøn tid med masser af nærvær til familien.
Sommerferie betyder afslapning, afkobling og ikke mindst opladning af vores batterier, så vi er friske og energiske, når vi starter op igen efter ferien.
I omkring 3 uger har vi fri fra hverdagens mange forpligtelser og kan gøre mere eller mindre lige hvad vi har lyst til – det er vigtig for vores trivsel.
Spidsbelastning
Min erfaring som leder siger mig, at en stor del af den danske arbejdende befolkning oplever et større arbejdspres end sædvanligt de sidste par uger inden selve sommerferien. I stedet for langsomt at geare ned og forberede sjæl og legeme på den kommende ferie, skrues der op for tempo og arbejdspres.
Der er tryk på.
Der skal gøres rent bord.
Der er måske masser af ubesvarede e-mails, som skal ordnes.
Masser af opgaver skal enten afsluttes eller fordeles på andre kolleger.
Der arbejdes overalt hårdt for at nå alt inden ferien, og i disse coronatider, hvor mange firmaer har være helt eller delvist nedlukket i måneder, skal der nok arbejdes ekstra hårdt for at sikre indtjeningen.
Stress. Stress. Stress.
En ret dårlig måde at starte sin sommerferie på!
Det betyder nemlig, at man starter sin ferie op med at være træt eller endda totalt udmattet den første uges tid. Immunforsvaret er nede, og når man først begynder at slappe af, bliver man syg, har måske hovedpine, er uoplagt og har slet ikke overskud til at være der for familien.
Trods ihærdig indsats nåede man måske heller ikke alt på arbejdspladsen og har stadig hængepartier, bekymringer, uro og tjekker mails i tide og utide.
Kender du det? Jeg gør i hvert fald – har selv været der!
Hvordan kan vi undgå, at dette scenarie finder sted?
Vær selv meget omhyggelig med at passe på dig selv og din energi. Læg gerne små mini-meditationer ind i løbet af din arbejdsdag og sørg for at trække vejret dyb helt ned i maven 5 gange hver eneste time. Brug din telefon til at hjælpe dig med at huske det!
Aftal med din leder hvilke opgaver, der med fordel skal prioriteres og hvilke opgaver kan uddelegeres eller vente til efter ferien.
Prøv i det hele taget at prioritere de forskellige opgaver, så du ikke ”bare” laver brandslukning og forskellige overspringshandlinger – det æder din energi op!
Når du har lavet en prioriteret liste over dagens opgaver, så går du i gang med at ”sluge den største frø” først, dvs. du udfører den vigtigste opgave først – uanset hvor svær, indviklet, ubehagelig eller ligefrem ulækker den måtte være. Derefter udfører du den næstvigtigste opgave osv. osv. Du vil opdage, at det frigiver en masse mental energi for dig.
Prioriter dine pauser i løbet af dagen uanset hvor travlt du synes, du har og hvor meget du gerne vil nå. Din hjerne har brug for at restituere og arbejder bedst, når du giver den små pauser i løbet af dagen. Få lidt frisk luft, bevæg dig, drik noget vand eller spis lidt.
Giv din krop sund og næringsrig mad i en tid med stort arbejdspres. Selv om du har travlt, og måske især når du har travlt, så skal der næring til din krop og din hjerne, så du kan fungere optimalt.
Sørg for at få sovet godt og så længe, som du nu har brug for. Søvn er så vigtigt i forhold til at sikre overskud og undgå stress. Husk at undgå alle skærme med blåt lyst mindst en time inden sengetid.
Nyd din ferie.
Hold fri. Slap af. Du har så meget fortjent det. Undgå at planlægge for mange projekter i din ferie, og lav alt andet end noget, der har med dit arbejde af gøre. Netop når du tillader din hjerne af slappe af, vil du opdage, at du giver plads til, at det pludseligt myldrer frem med nye spændende ideer eller nye og bedre måder at gøre tingene på.
Meditationschallenge.
Hvis du gerne vil sikre dig en sommerferie uden stress, har jeg endnu en idé: Kom med til min mediationschallenge, som starter den 8. juni og kører hver dag frem til og med den 28. juni 2020.
Du behøver ikke at have kendskab til meditationsteknikker på forhånd – jeg gør det enkelt, jeg forklarer og viser hvad du skal gøre, og jeg sørger for, at alle kan være med.
Jeg har oprettet en lukket facebookgruppe og laver hver dag kl. 10 en blanding af live-sessioner og optagelser, som er gjort klar på forhånd. Du har så mulighed for at lave meditationen lige når det passer dig, f.eks. når du kommer hjem fra arbejde.
Du kan anmode om medlemskab i gruppen Simply Balance Meditation Challenge ved at benytte dette link:
https://www.facebook.com/groups/simplybalancemeditationchallenge/
og indbetale 175 kr. til MobilePay 996412
Hvad får du ud af det?
Ved at lave den samme meditation over en længere periode, kan du bl.a. forvente at
- du er rolig og balanceret når du skal på ferie med familien
- du hviler mere i dig selv
- din hukommelse bliver bedre
- dit stress-niveau falder betragteligt
Selve meditationen varer ca. 12 minutter, men du skal gerne kunne afsætte ca. 20 hver gang og i det hele taget opfatte denne challenge som en selvkærlig handling.
Jeg glæder mig til at meditere sammen med dig!