Smerter er bare noget, vi alle prøver at undgå.
Ingen har lyst til smerter!
Så hvis du går og døjer med smerter – ondt i maven, ondt i skuldrene, lænden, smerter i nakken, hovedpine, spændinger forskellige steder, ja, så er din første indskydelse nok: Jeg må se at få stoppet det hurtigst muligt, så jeg kan fortsætte med mit liv som før.
Før jeg går videre, vil jeg selvfølgelig opfordre dig til at søge lægehjælp for at sikre dig, at der ikke er noget ”rigtigt” og alvorligt i vejen med dig. Hvis du lider af en decideret sygdom, så skal der selvfølgelig tages hånd om det, og det er jeg ikke den rette til.
De smerter, som jeg vil tale om her, er smerter fremkaldt af en livsstil og et tanke- og handlemønster, som i bund og grund er forkert for os. For én ting er sikkert: Vi er ikke født på denne planet for at føle os forpinte, overstimulerede, trætte eller drænede for energi. Tværtimod. Vi er her for at være glade, vitale, kærlige og nyde hver eneste dag i det liv, som er os givet.
Smerter er et tegn på ubalance
Man kan betragte smerter som kroppens sprog. Kroppen reagerer med fysisk smerte og ubehag for at prøve at komme af med den belastning, du udsætter den for.
Smerter er altså kroppens måde at vise dig, at der er noget galt og at den er i en dyb ubalance. En ubalance, som blokerer flow’et af energi i din krop. Hvis denne ubalance får lov til at fortsætte, kan den med tiden udvikle sig til decideret sygdom.
Signalerne fra kroppen er meget subtile i starten, og her lægger vi som oftest ingen betydning i det. Vi lytter ikke til dem, og vi forstår dem overhovedet ikke. Efterhånden bliver de dog mere insisterende. Til sidst kan smerterne blive så ødelæggende og begrænsende for vores livskvalitet, at vi umiddelbart vil gøre næsten hvad som helst for at få det bedre. Und schnell bitte! Men stort set alt hvad vi gør kommer til at handle om ren symptombehandling og er derfor ikke effektivt på den lange bane.
Symptombehandling
Som jeg ser det, findes der ingen quick fix for de typer af smerter, som jeg nævnte ovenfor. Tro mig, jeg har været der, og jeg har prøvet alt! Smidt tusindvis af kroner efter alskens behandling for at slippe af med min hovedpine: Massage, kiropraktor, body SDS, kranio sakral behandlinger, masser af smertestillende medicin, både lægeordineret og almindelig håndkøbsmedicin.
Der er absolut intet i vejen med noget af alt dette – det var bare ikke godt nok for mig. Hvis det overhovedet virkede, så virkede det kun kortvarigt. Der var tale om ren symptombehandling og ikke om en egentlig helbredelse.
Mine smerter holdt mig desuden fanget i en slags uklædelig offertilstand, hvor jeg kun var halvt i live: Hvorfor skulle jeg døje så meget med hovedpine og migræneanfald? Jeg oplevede det som vildt uretfærdigt, når jeg burde have det så godt!
Taknemmelighed
Først i en ret moden alder begyndte jeg lige så stille at tage ansvar for mit eget helbred. Jeg begyndte at indse, at de smerter, som jeg forbandede langt væk, i virkeligheden var mine venner! Forstået på den måde, at de havde et budskab til mig, som jeg indtil da havde gjort mig så mange anstrengelser for at undertrykke. Jeg ville ikke høre på det, de havde at fortælle mig.
Men jo mere jeg anstrengte mig for skubbe smerterne væk, jo mere insisterende blev de!
Først da jeg fik vendt det hele på hovedet og begyndte både at være taknemmelig for mine smerter og spørge ind til dem, begynde jeg at kunne tage ansvar for mig selv og transformere mit liv.
Transformationen
Jeg kan naturligvis kun tale for mig selv, men jeg er overbevist om, at mine smerter viste mig, at der var noget helt rivravruskende galt i den måde, jeg levede mit liv på. Jeg gjorde så mange ting ”forkert” i forhold til at leve efter MIN SANDHED.
Her er et par eksempler:
- Jeg tog ikke mig selv alvorligt nok. Havde travlt med at tjene andre, løfte andre og i det hele taget please mit eget ego. Jeg lyttede kun sjældent til mig selv og tillod ikke mig selv at mærke, når nok var nok.
- Jeg levede 100% efter et maskulint paradigme: Præstere, præstere, præstere, yde og skabe resultater, sammenligne sig selv med andre, tro at man ikke er god nok i sig selv osv. Lad mig lige pointere, at der ikke er noget galt med den maskuline energi, den har vi alle brug for – bare ikke hele tiden!
- Jeg havde kort sagt konstant mit fokus rettet udadtil – på ydre ting – og troede nok på et mere ubevidst plan, at NÅR FØRST jeg havde opnået dit og dat, SÅ ville jeg finde indre ro og fred. Det er bare ikke sådan, det hænger sammen!
- Jeg havde absolut ingen forståelse for, hvor stor indvirkning mine sanseindtryk, tanker, indre overbevisninger og følelser havde og har på mit helbred.
- Endelig ved jeg, at jeg havde en masse vaner, som ikke tjente mig, og som i virkeligheden skadede mig i stedet for at bygge mig op eller løfte mig.
Til refleksion
Hvorfor fortæller jeg dig alt dette?
Det gør jeg i håb om, at du også begynder at tage lederskab for din egen sundhed og trivsel.
Hvis der er noget, der ikke fungerer i dit liv, så gør noget ved det nu – tag lederskab! Personligt lederskab.
Hvis du oplever smerter og kan udelukke, at det er noget, som lægerne skal tage sig af, så prøv at være stille. Din krop taler faktisk til dig hele tiden. Men sjælens og hjertets instrukser er meget stille. De kan være nok så insisterende, men stadig på en stille måde.
Så vær stille, lyt og mærk efter.
Hvad fortæller dine smerter dig?
Hvad hvisker din krop dig?
Hvad er budskabet, som du måske ikke er klar til at høre?
Vær helt ærlig med dig selv – for du kender jo godt svaret inderst inde. Husk det. Du kender godt DIN sandhed, selv om den måske ikke liiiiige passer ind i dit liv lige nu.
Jeg ser det faktisk som vores job at lytte til disse instrukser og prøve at følge dem. Ellers går det bare grueligt galt. Vi kommer til at leve et liv, hvor vi aldrig er helt glade, ikke helt tilfredse, selv om vi (dvs. vores ego) måske føler, at vi burde være glade og tilfredse.
Sig til dig selv: ”Vis mig hvad jeg skal gøre, og jeg prøver at gøre det”. Du kunne måske starte med at tage et lille babyskridt i retning hen mod det, som er din sandhed?
Kan jeg hjælpe dig?
Til at hjælpe dig lytte til din indre stemme, kan jeg kun varmt anbefale en daglig praksis med lidt yoga og meditation.
Hvis f.eks. meditation er nyt for dig, hjælper jeg dig gerne i gang, og du kan læse mere om at komme i gang lige HER.
Du kan evt. understøtte denne praksis med den fantastiske olie ”Frankincense”. Hvis du er klar til at høre med om essentielle olier fra Doterra, så kontakt mig med det samme og vi finder et tidspunkt og en måde, hvor vi kan snakke sammen og hvor jeg kan hjælpe dig med at komme i gang.