Noget om at lyve

Hvis vi skal være helt ærlige og have hånden på hjertet, så lyver både du og jeg!

Hvorfor gør vi egentlig det?

HVORFOR LYVER VI?

Vi ved det godt:

Vi må ikke lyve.

Vi er opdraget til ikke at lyve.

Vi opdrager selv vores børn til ikke at lyve.

Så vi lyver ikke!

Jeg lyver i hvert fald ikke! Meget kan du sige om mig, men jeg lyver altså ikke!

Og så alligevel………..

Vi lyver alle.

Ikke nødvendigvis hele tiden.

Måske bare af og til.

Måske ofte.

Vi kan lyve pr. automatik, dvs. af ren og skær vane og uden egentligt at tænke over det. Vi behøver altså ikke engang være bevidste om, at vi er i gang med at lyve.

Andre gange vælger vi helt bevidst at lyve.

Vi kalder det for små hvide løgne. Og tænker samtidig, at disse hvide løgne er ok i forhold til at fortælle en stor, fed og sort løgn.

HVORFOR LYVER VI?

  • Vi er som sagt opdraget til at være pæne og ordentlige mennesker. Vi har lært at være pleasere. Vi har lært at være høflige. Især oplever jeg, at mange kvinder ikke tør sige deres sandhed. Ikke tør stå frem. Ikke tør skille sig ud. Så er det lettere at gemme sig i mængden. Dermed lytter de ikke til deres indre stemme, deres egen intuition. Eller vælger at overhøre den, fordi mange andre ting kan være på spil. Dette er faktisk den værste løgn af alle, netop fordi vi så ikke er tro mod os selv og vores egen sandhed. Vi er ikke tro mod vores eget SAT NAM. At lyve for sig selv er rent og skær selvbedrag. Yoga Bhajan har en gang sagt det så smukt: Hvis du skal lyve, så lyv overfor alle andre end dig selv!
  1. Vi kan også lyve bare for at undgå smerte. For at undgå en konfrontation, som vi ikke føler os i stand til at klare. Vi er usikre. Måske konfliktsky? Vi lyver, fordi vi ikke vil erkende realiteterne – eller ikke vil acceptere, at ting er som de er, både på det indre og ydre plan.
  2. Vi lyver, fordi sandheden ikke altid er helt passende. Det er ikke altid godt eller passende bare at kalde en spade for en spade. Men det kan være en kæmpe befrielse!
  3. Og endelig lyver vi for at beskytte os selv. Vi ønsker at bevare vores persona, altså den rolle eller den facade, vi har påtaget os udadtil i forskellige situationer. Vi ønsker ikke at blive afsløret i mindre flatterende handlinger. Derfor fortæller vi gerne en historie, som passer overens med hvordan vi gerne vil se os selv.

 

Som du nok kan se, så hænger disse punkter tæt sammen. Kan du genkende dig selv i et eller flere af dem?

Vores løgne handler om følelser, om selvforsvar, om vores frygt for at tabe ansigt. Kort sagt er vores ego på spil her.

Husk bare: Dine løgne – hvorfor du end vælger dem – bringer dig længere og længere væk fra dig selv!

Når du lyver, er du ikke længere i balance.

Du mister din power.

Du svigter dig selv!

VÆR REN I DIT ORD.

I sandheden ligger der ingen frygt og ingen smerte.

Hvor er DU henne i alt dette? Hvornår lyver du, og hvorfor gør du det? Hvor i dit liv taler du ikke sandt?

Øv dig i altid at sige din sandhed, men gør det på en måde, som aldrig, ALDRIG, sårer eller nedgør andre mennesker.

Prøv at sige sandheden fra en neutralt sted og med dit hjerte, så kan du nemlig komme afsted med det.

Og øv dig i at være bevidst om din måde at kommunikere på.

Bevidsthed er fuldstændigt nødvendig, hvis vi ønsker at ændre noget.